Så er der atter godt nyt. Vi er glade for at kunne præsentere museumsinspektør fra Marstal Søfartsmuseum, Mikkel Kühl, der vil underholde og oplyse os med:

“Skibsportrættet der drev i land”

“I foråret 1896 drev en pakke i land i skåne. Indholdet var to skibsportrætter, hvoraf det ene hænger på Marstal Søfartsmuseum i dag. Finderen afleverede pakken på et dansk konsulat og maleriet blev sendt retur til Marstal. Men hvilke begivenheder gik forud? Og hvorfor skyllede maleriet op på en strand? Kom med på en rejse, der gik den halve jordklode rundt og involverede sejladsrekorder, borgerkrig og forlis.”

Vi glæder os!

I dag er vi ekstra glade for at skrive her på siden. Nu kan vi nemlig præsentere historiker, ph.d. og afdelingsleder ved Svendborg Museum, Nils Valdersdorf Jensen, der vil fortælle os om:

“Ekspeditionen på jagt efter de største spørgsmål – kan man sejle sig til relevans? Anvendt historie som maritim metode

Ekspeditionen lagde fra kaj i Svendborg d. 11. august 2025. Det var ikke en ekspedition på jagt efter såkaldt hvide pletter på landkortet, men en sørejse langs danske kyster, hvor nysgerrigheden var rettet imod vores egen historie. I en usikker tid, hvor alt fra gamle alliancer til vedtagne normer for bordskik synes i opbrud, ville Svendborg Museum og Marstal Søfartsmuseum undersøge, om historien kunne hjælpe os til mere fodfæste i en verden, der flyver forbi vores skærme i høj hastighed. Vi ville vide, om historien kunne give os relevante svar på nu¬tidens store problemer. Kan vi bruge historie til noget?

I tråd med en lang tradition for danske opdagelsesrejser bevægede vi os ad søvejen i vores to ekspeditionsski¬be, VIKING og DE FIRE BRØDRE. I de tolv byer, hvor vi lagde til i løbet af den seks uger lange rejse, stod førende forskere klar til at svare på en lang række af nutidens store spørgsmål.”

Vi glæder os!

Kære alle. Det har vist sig lige sværere end i foregående år at skaffe oplægsholdere til Maritimhistorisk Konference. Derudover kolliderer konferencen med fødselsdage, konfirmationer, studieture og andre glædelige begivenheder, der gør det svært for ellers faste støtter at deltage.

Derfor forkorter vi konferencen til TO DAGE ved at udelade søndagen – til gengæld er fredagens program en smule udvidet. Det vil sige, at vi ses i Helsingør 8. – 9. maj (og altså IKKE den 10. maj.)

Vi kan love jer, at konferencen ikke bliver mindre fristende af den grund. Som I kan se i vores løbende opslag, har vi allerede mange interessante oplægsholdere. Og der kommer flere til!

Vi glæder os til at se jer et par skønne forårsdage i Helsingør.

Vi er glade for at kunne fortælle, at Benjamin Asmussen, seniorforsker ved Njord – Center for Maritim og Submarin Kulturarv på Nationalmuseet, slutter sig til Maritimhistorisk Konference 2026 med oplægget:

Sprogmodeller og søfart

“Medierne er fulde af skrækhistorier om AI. Utallige vil miste deres job, og samfundet vil blive revolutioneret. Men mens vi venter på dommedagsscenarierne kan vi passende spørge os selv, hvor AI, eller mere korrekt de nye store sprogmodeller, kan hjælpe os videre i søfartshistorien?

Historiker Benjamin Asmussen kommer med konkrete eksempler på hvordan især brugen af RAG – Retrieval Augmented Generation – kan hjælpe historikeren til at overskue meget store mængder af stof, og hurtigt få øje på sammenhænge, der ellers ville kræve dages læsning. Derved kan fx 1700-tallets store, globale rederier måske genopstå fra glemslen.

Teknologien rummer store perspektiver for arbejdet både med kilder og litteratur, men er et værktøj ulig alt andet, vi endnu har brugt, og kan undertiden virke nærmest menneskelig. Den nye Mester Blodløs kunne vi kalde den med et H.C. Andersen-citat. I dette oplæg ridses muligheder, faldgruber og erfaringer op, samt perspektiver for søfartshistoriens nære fremtid.”

Vi glæder os!

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Ph.D, seniorforsker og tidligere arkivleder Mette Guldberg som oplægsholder på Maritimhistorisk Konference 2026. Mette vil fortælle om en tidlig overgang til biobrændsel med:

En vegetabilsk konkurrent til hvalfangsten
I 1660’erne blev der udskibet raps fra vadehavsøen Pellworm, og i 1713 blev der udskibet raps til Holland direkte fra nyinddigede koge syd for Tønder. Det er nogle årtier før man normalt taler om, at der dyrkes raps i Danmark. Raps kunne forarbejdes til olie og bruges til bl.a. lampeolie.

Også på danske fyr blev der brugt rapsolie – fx Det hvide Fyr i Skagen – indtil Det danske Fyrvæsen i 1868 udfasede rapsolie til fordel for stenolie. Rapsolien var en konkurrent til hvaltran, og det siges, at udbyttet af rapssalg forholdt sig omvendt til udbyttet af hvalfangst: Prisen på raps var bedst, når hvalfangsten var sløj. Oplægget vil søge at kortlægge rapsens tidlige historie og brug i Danmark.

Vi glæder os!