Så er det en måned siden, at vi afsluttede Maritimhistorisk Konference 2026. Vi vil gerne sige mange tak for deltagelsen til alle jer, der var med og gjorde det til to spændende og oplysende dage i Helsingør. Vi ses i 2028 et andet dejligt sted i søfartens Danmark!
Frygter du at blive både sulten og en anelse tør i halsen af al den hæsblæsende søfartshistorie, så er vi glade for at kunne berolige dig.
M/S Museet for Søfarts café vil under hele konferencen sørge for kaffe, snacks og masser af lækker mad til både frokost og aften.
Fredag byder på denne buffet: Varmrøget laks m. fennikel og urtecreme Stegt unghane bryst m. romesco og rucola Rødbedebøffer m. sennepscreme og timian Bagte jordskokker, syltede løg og brøndkarse Hjertesalat m. vesterhavsost og æble Ovnstegte kartofler og karse Brød og smør
Inkl. 1 drikkevare pr. person + dessert efter foredraget Rabarbertrifli m. vaniljecreme og knas og kaffe
Lørdag er der smørrebrød til frokost og denne menu til aften: Citronpocheret torsk m. purløgscreme, friteret kapers og persille, inkl. brød Helstegt okse cuvette, langtidsstegt med bagte løg og rødvinssauce, pommes anna, bagte rødbeder med balsamico og krydderurter og grøn salat med vinaigrette Chokolade brownie med karamel og sylt
Vi er glade for at kunne præsentere program- og udstillingschef ved M/S Museet for Søfart Sarah Giersing, der vil indvie os i:
Flere stemmer med fiktion og dokumentarfilm
“I den nye basisudstilling Søfarer eksperimenterer M/S Museet for Søfart med at bringe flere aktører ind i fortællingen end dem, der traditionelt har domineret. Hvor dansk søfartshistorie før har haft fokus på et erhverv og især drejet sig om dygtige søfarende og succesrige rederier, inddrager den nye udstilling også perspektiver fra fx koloniserede befolkninger, nutidige forbrugere samt familier præget af fortidens transnationale søfartsrelationer.
Disse mennesker har ikke sat sig mange spor i museets historiske samlinger, og vi har derfor fremstillet dokumentarfilm og samarbejdet med skønlitterære forfattere for at få repræsenteret deres erfaringer. Museets udstillingschef Sarah Giersing fortæller om arbejdet med dette.”
Så er der atter nyt fra konferencen. i dag er vi meget glade for at kunne præsentere billedkunster og filmskaber Simon Bang, der vil fortælle om:
To kaptajner mellem hæder og glemsel
“Knud Goth & Martin Bantz, to danske kaptajner og kollegaer i rederlet Vendila træder frem i Museet for Søfarts nye permanente udstilling. Det vil Simon Bang fortælle om, da han sammen med museet har stået for udviklingen af indholdet og det visuelle i huset nye permanente udstilling i temaet om Ude- og Hjemmeflåden under 2. verdenskrig.
Som vi måske husker det fra filmen ”Kaptajnens Hjerte” er Simon barnebarn af kaptajn Goth. I udstillingen omtales også en særlig dag ud, d. 9. okt. 1943, som handler om et spektakulært allieret angreb på den tyskbesatte havneby Danzig. Den begivenhed oplevede kaptajn Goth på tæt hold, da hans skib OTTO PETERSEN lastede kul ved Danmarkskajen i Gotenhafen, som byen blev omdøbt, da den var under naziregimets kontrol. Historien ender ad omveje, som så meget andet i Helsingør.”
Så er der atter godt nyt. Vi er glade for at kunne præsentere museumsinspektør fra Marstal Søfartsmuseum, Mikkel Kühl, der vil underholde og oplyse os med:
“Skibsportrættet der drev i land”
“I foråret 1896 drev en pakke i land i skåne. Indholdet var to skibsportrætter, hvoraf det ene hænger på Marstal Søfartsmuseum i dag. Finderen afleverede pakken på et dansk konsulat og maleriet blev sendt retur til Marstal. Men hvilke begivenheder gik forud? Og hvorfor skyllede maleriet op på en strand? Kom med på en rejse, der gik den halve jordklode rundt og involverede sejladsrekorder, borgerkrig og forlis.”
I dag er vi ekstra glade for at skrive her på siden. Nu kan vi nemlig præsentere historiker, ph.d. og afdelingsleder ved Svendborg Museum, Nils Valdersdorf Jensen, der vil fortælle os om:
“Ekspeditionen på jagt efter de største spørgsmål – kan man sejle sig til relevans? Anvendt historie som maritim metode
Ekspeditionen lagde fra kaj i Svendborg d. 11. august 2025. Det var ikke en ekspedition på jagt efter såkaldt hvide pletter på landkortet, men en sørejse langs danske kyster, hvor nysgerrigheden var rettet imod vores egen historie. I en usikker tid, hvor alt fra gamle alliancer til vedtagne normer for bordskik synes i opbrud, ville Svendborg Museum og Marstal Søfartsmuseum undersøge, om historien kunne hjælpe os til mere fodfæste i en verden, der flyver forbi vores skærme i høj hastighed. Vi ville vide, om historien kunne give os relevante svar på nu¬tidens store problemer. Kan vi bruge historie til noget?
I tråd med en lang tradition for danske opdagelsesrejser bevægede vi os ad søvejen i vores to ekspeditionsski¬be, VIKING og DE FIRE BRØDRE. I de tolv byer, hvor vi lagde til i løbet af den seks uger lange rejse, stod førende forskere klar til at svare på en lang række af nutidens store spørgsmål.”
Kære alle. Det har vist sig lige sværere end i foregående år at skaffe oplægsholdere til Maritimhistorisk Konference. Derudover kolliderer konferencen med fødselsdage, konfirmationer, studieture og andre glædelige begivenheder, der gør det svært for ellers faste støtter at deltage.
Derfor forkorter vi konferencen til TO DAGE ved at udelade søndagen – til gengæld er fredagens program en smule udvidet. Det vil sige, at vi ses i Helsingør 8. – 9. maj (og altså IKKE den 10. maj.)
Vi kan love jer, at konferencen ikke bliver mindre fristende af den grund. Som I kan se i vores løbende opslag, har vi allerede mange interessante oplægsholdere. Og der kommer flere til!
Vi glæder os til at se jer et par skønne forårsdage i Helsingør.
Vi er glade for at kunne fortælle, at Benjamin Asmussen, seniorforsker ved Njord – Center for Maritim og Submarin Kulturarv på Nationalmuseet, slutter sig til Maritimhistorisk Konference 2026 med oplægget:
Sprogmodeller og søfart
“Medierne er fulde af skrækhistorier om AI. Utallige vil miste deres job, og samfundet vil blive revolutioneret. Men mens vi venter på dommedagsscenarierne kan vi passende spørge os selv, hvor AI, eller mere korrekt de nye store sprogmodeller, kan hjælpe os videre i søfartshistorien?
Historiker Benjamin Asmussen kommer med konkrete eksempler på hvordan især brugen af RAG – Retrieval Augmented Generation – kan hjælpe historikeren til at overskue meget store mængder af stof, og hurtigt få øje på sammenhænge, der ellers ville kræve dages læsning. Derved kan fx 1700-tallets store, globale rederier måske genopstå fra glemslen.
Teknologien rummer store perspektiver for arbejdet både med kilder og litteratur, men er et værktøj ulig alt andet, vi endnu har brugt, og kan undertiden virke nærmest menneskelig. Den nye Mester Blodløs kunne vi kalde den med et H.C. Andersen-citat. I dette oplæg ridses muligheder, faldgruber og erfaringer op, samt perspektiver for søfartshistoriens nære fremtid.”